Generelle lejebetingelser
 
Nedenstående lejebetingelser er gældende, medmindre andet er aftalt skriftligt.
 
Ansvar for det lejede
 
Lejer er ansvarlig og bærer risikoen for enhver skade der sker på det lejede materiel,   hvad enten skaden er hændelig eller forårsages gennem simpel eller grov uagtsomhed,   eller forsætlig påføres det lejede.
Lejer er ansvarlig for alt materiel fra det er udleveret af os til det er os i hænde igen.
Eventuelle skader erstattes til fuld nyværdi.
Kan reparation udføres sker dette på udlejers foranledning på lejers regning.
Udlejer er ikke ansvarlig for personskade eller skade i øvrigt forvoldt af det lejede.
 
Partytelte - Festtelte - Hoppeborge
 
Partytelte, festtelte og hoppeborge er brandforsikrede af udlejer, dog skal lejer dække den til enhver tid gældende selvrisiko.
Ansvar se ovenstående punkt:  Ansvar for det lejede. -
Depositum: Ved leje af vore telte og hoppeborge, opkræves et depositum på 50% af lejebeløbet eller minimum kr. 500,-, medmindre andet er aftalt.
Depositum skal være indbetalt senest 30 dage før levering.
Det indbetalte depositum returneres ikke ved afbestilling.
Hvis udlejer opstiller/nedtager telt/hoppeborg:
Jordbunden skal være af en sådan  beskaffenhed, at teltpløkke kan isættes forsvarligt.
Indhentning af tilladelse fra offentlig myndighed til opstilling af telt/hoppeborg er udlejer uvedkommende.
Beredskabsstyrelsen har udsendt bekendtgørelser, der skal følges. Telte på over 50m² til flere end 150 personer, skal godkendes af redningsberedskabet inden opstilling på   pladsen. Såfremt der skal opstilles bord og stole i teltet, skal ansøgningen vedlægges en   pladsfordelingsplan. Vi kan endvidere henvise til www.beredskabsstyrelsen.dk hvor du   hele tiden kan se de nyeste regler på området.
Vanskeliggøres opstilling og nedtagning af "force majeure-lignende" forhold, er udlejer   uden ansvar for den deraf følgende forsinkelse.
 
Hvis lejer opstiller/nedtager telt/hoppeborg:
Med telte og hoppeborge følger udførlig  vejledning på skrift samt opstillingsvideo. Vejledning skal følges og materiellet skal returneres pakket på samme måde som ved modtagelsen.
Afbestilling
Ved annullering af lejeaftalen senere end 14 dage før levering betales 100% af lejebeløbet, medmindre andet er aftalt- og dette foreligger skriftligt fra udlejer.
 
Ændring/Rettelser
Der kan rettes op/ned i ordren indtil 8 dage før leverings/afhentningsdagen. Derefter er det   kun muligt, at rette op. - I perioden 15. april til 1. juni gælder dog 14 dage.
Betalingsbetingelser
Udlejningspriserne er beregnet for én gangsbrug.
Alle priser er inkl. moms 25%.
Betaling sker netto kontant, såfremt andet ikke er aftalt.
Reklamationer
Hvid kunden ikke inden brugen, har gjort udlejer opmærksom på fejl eller mangler, betragtes  materiellet som modtaget i fejlfri stand.
Senere reklamation modtages ikke.
Uden for åbningstiden kan der ringes til mobil 25393535, ved mangelfuld svar kan der indtales  besked på telefonsvaren.
 
Transport (levering og afhentning)
Lejer er altid velkommen til selv at afhente og bringe varerne retur, vel og mærke når transportmidlet er egnet hertil, såsom lukket vogn eller trailer med presenning.
Vi leverer og afhenter gerne varerne, for denne ydelse beregner vi et kørselstilskud, der afhænger af omfang og afstand.
Ved bærevej over 10 meter fra bilen og/eller opbæring på etage eller i kælder beregnes ekstra betaling. Prisen kan oplyses ved bestilling.
 
Andet
Borde, stole samt emballage må ikke udsættes for fugt.
Lyskæder og andre elektriske installationer må ikke ændres, da dette kan være forbundet med livsfare og erstatningspligt.
Alle lejede effekter leveres i rengjort stand og forsvarligt pakket til transport.
Det lejede skal returneres i samme stand og forsvarligt pakket til transport - medmindre andet er aftalt.
 
Vi ønsker dig/jer en rigtig god fest